Nederdel
Fibre identifikation:
Vi har været i laboratoriet for at lave en fibre identifikation på vores valgte materiale. Undersøgelserne gøres ved en brandprøvning, vådstyrke og mikroskopi samt kemiske analyser.
Vores materiale er vævet stof, hvilket betyder at vi skal test kæde- og skud garn hver for sig. Kæde og skud har i dette tilfælde det samme garn.
Brandprøvning: Vi udtog tråde fra hver retning i cirka 10 cm længde. Herefter foldede vi det flere gange og holdte det i en pincet for at vi kan brænde det. Asken der kom efter, at vi havde brændt det var sprød. Først en kugle, men ikke en hård en af slagsen fordi man kunne smuldre det. Derudover brændte det langsomt og lugtede af brændt hår. Herved har vi således fundet frem til at det er animalske fibre.
Mikroskopi: her finder vi frem til hvor mange fibre der indgår i et enkelt garn. En dråbe vand kommes på en glasplade, hvori der klippes fibre stykker på max. 2 mm. Bagefter lægges et dækglad ovenpå.
Herved var det nemt at identificere vores materiale. Fibre var nemlig uld. Uld ser i et mikroskopet ud som små plader der ligger på langs på fibret.
Pillingtendens (DS/EN ISO 12945-2:2000)
Ved at kunne være sikre på at vores valgte materiale ikke har en tendens til at pilling, er der blevet udført en test. Pilling tendens er altså metervarens tendens til at danne firbre ansamlinger og loddenhed. Dette sker især i områder som under armene, hvor to stykker stof gnides op imod hinanden.
Der blev udtaget 6 prøvestykker, som vi efter pillingstesten skal vurdere i en skala 1-5, hvor 5 er bedst.
Som vist på billedet, ses det at vores materiale overhovedet ikke har pilling. Derfor anses det til at det er en 5 på skalaen. Der er altså ingen ændring. Vi vurdere, at den vævede vare er i god kvalitet, især også grundet, at materialet er i ren uld.
Care label:
100% Uld
- Maksimum vaske temperatur 30 C. Mild process.
- Tåler ikke blegning
- Dryp tørres
- Tåler ikke tørretumbles
- Stryg ved maksimum 110 C
Af vores stof skal der selvfølgelig laves en nederdel og den kommer til at se sådan ud:
Denne figursyede pencilskirt er i en naturgrøn farve . Den er lavet i et stjernelignende houndstooth eller puppytooth. Dette giver et meget fint musaik lignende mønster tæt på og en mere levende overflade når den ses på afstand.
Fordele og ulemper ved nederdel i uld
Uld absorberer 30% af sin vægt i vand uden at den føles fugtig Uld er biologisk nedbrydeligt
Uld krøller ikke
Uld har et naturligt indhold af stoffet Lanolin, som gør at ulden holdes modstandsdygtig over for smuds, skidt og lugt
Uld er sammen med viscose og bomuld den tekstilgruppe der udleder mindst CO2 under produktion
Uld er fornybart materiale (fåret får ny uld igen og igen)
Uld er yderst holdbart og holder farven
Ulds åndbare isolerende evne holder kroppen varm i kulde og kølig i varme
Uld er ikke brændbar
Skællene er en ulempe ved vask af uldne tekstiler, da uldhåret trækker sig sammen i våd tilstand, hvorved skællene stritter, og fibrene griber ind i hinanden.
Hvis stoffet samtidig gnubbes, hager fibrene sig sammen, især hvis miljøet er basisk; det vil føre til, at stoffet kryber og bliver tykkere og stivere.
Uld er følsom over for basiske opløsninger, og derfor bør uldne tekstiler håndvaskes forsigtigt i specialsæbe eller renses kemisk, mens superwashbehandlet uld tåler maskinvask.
Sollys virker nedbrydende på uld
Skadedyr, fx møl og klannere, angriber det.
Historien om Houndtooth / Spot Effect (Clothing Technology):
Houndstooth opstod i Skotland i 1800-tallet. Det var oprindeligt ydre beklædningsgenstande af vævet uld som blev brugt af hyrderne. Mønsteret er stadig populært i dag på tweed- og uldfabrikker. Kendetegnet ved mønsteret er sine abstrakte fire spidse former, som oftest er i sort og hvid. Mønsteret blev mest brugt til jakker og frakker, men ses også i kjoler og nederdele. I begyndelsen af 1800 blev mønsteret også set i tørklæder og hoop nederdele.
I 1930’erne blev Houndtooth mønsteret overtaget af overklassen, som et symbol på rigdom. I 1959 brugte Christian Dior Houndtooth mønsteret til at designe en sko. I 1960’erne blev mønsteret genoplivet i Ann Kleins herretøjs kollektion. Geoffrey Beene kombinerede mønsteret med blonder. Modehusene Chanel, Louis Vuitton, Emporio Armani og Moschino brugte Houndtooth i deres kollektioner i 1990’erne og i midten af 2000.
Mønsteret bliver ca. moderne igen hvert 20. til 30. år. Det er bl.a. blevet genskabt i en masse lyse farver.
Desuden anvender det australske stormagasin David Jones mønsteret til deres branding og firmalogo.
